Loneweng.dk © 2010  - Webmaster: Phillip Phoelich

Nyheder

 

 

• Se min Blog »

www.loneweng.wordpress.com 

 

• Kursus kalender »

Få et hurtigt overblik over fremtidige kurser

 

 NB! »

Der er ikke flere pladser på kurset den 5.-6. november. Hold øje med forårets kurser, de annonceres i begyndelsen af november!

 

 

 

Galleri

 

Den tre-armede dame

 

Jeg fascineres og inspireres af brudstykker og fragmenter. Når vante handlinger, billeder og tegn rives fra hinanden opstår muligheden for at digte en ny og overraskende historie. Fra min tidlige barndom husker jeg de puslespil, hvor man skubber brikkerne rundt og finder den ”rigtige” kombination. Men hvad er rigtigt? – Dette gav mig inspirationen til den opsplittede tre-armede dame. Det er vel det livet egentlig drejer sig om – en masse brikker, der stille og roligt falder på plads hen af vejen. Udefra kommende ting kan påvirke puslespillet og få det til at virke håbløst, og andre gange overraskes man af de nye muligheder, der også kan vise sig – så længe håbet og troen er der… Andres tolkning af mine malerier overrasker og inspirerer mig meget, samtidig er jeg meget stolt over at der er nogen der har glæde af dem.

 

Gå til galleri - klik her

 

Musik

 

Musik betyder alt for mig. Både Axel og drengene lever og ånder for musikken og det påvirker vores liv i samme grad som billedkunsten. jeg udfordres dagligt af ny, gammel eller glemt musik og tekst. Jeg har på det seneste forsøgt at kombinere følelser, toner og rytmer og omsætter dem til øjebliksbilleder - musikbilleder, kalder jeg det.

 

Gå til galleri - klik her

 

Landskaber

 

Jeg har i mine seneste billeder, ”naturbillederne” ladet mig inspirere af Oluf Høsts teknik, tilsat min egen passion for renæssance malernes brug af transparente farver, lag på lag, på lag samtidigt med at simplificere og abstrahere motiverne. Afrunde kantede motiver og give dem mere organiske former samtidig med at intensivere farveholdningen. Lade baggrunden være den ubevidst styrende, mens hovedmotivet står skarpt, men kun stiliseret.

Gå til galleri - klik her

 

Badeværelsesbilleder

 

I serien af badeværelsesbilleder har jeg leget med lys og skygge, og så tæt på sort/hvid, som mit farveglade sind tillod mig og samtidig en leg med motivet, som stammer helt tilbage fra min tid i mørkekammeret på Danmarks Pressetjeneste. Jeg har forsøgt at eliminere motivet og fokusere på, hvordan lyset understreger og skjuler formerne alt efter, hvor meget sort eller hvidt jeg tilsætter. For mig handlede det ikke om at gengive fotografisk, kun om at udforske lysets effekt. Derfor er kvinden på billederne hende, vi alle kender, aldrig har mødt eller måske en vag afglans af os selv.

Gå til galleri - klik her

 

 

 

Kunsten i mit liv

 

 

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev:

Få tilsendt info om fx nye kurser.

TILMELD

FRAMELD