Lyst til at male?
Har du brug for at lade dig forkæle
og har du lyst til at male,
så er dette kursus noget for dig!
Lone Weng inviterer dig indenfor i hendes lyse atelier, hvor hun vil hjælpe dig med teknik og maleri, mens kogekonen Merethe Svahn forkæler dig med forskelligt godt fra naturen og køkkenet, så du føler dig godt tilpas og får de bedste betingelser for at skabe og lade dig inspirere.
Kurset foregår lørdag og søndag den 6. og 7. november fra kl. 08:30 til 16:30 på Aastrupvej 62 i Vejringe, Falster og der er kun plads til 6 deltagere, så du skal skynde dig at melde dig til.
Merethe byder velkommen med morgenbord og vil forkæle dig med lækkerier baseret sæsonens bedste råvarer henover weekenden, og give tips til simple retter, der smager fantastisk og er en dronning værdig.
Lone lægger ud med at vise dig, hvordan du med udgangspunkt i motiver fra naturen, udvælger motiv, bestemmer perspektiv og farveholdning, inden du slippes løs ved staffeliet. Du får maksimal sparring omkring din individuelle teknik og stil i hele malerforløbet, og du kan deltage uanset, om du har malet før eller ej.
Kurset koster 1595,- som dækker lærred (flere størrelser til rådighed), akrylmaling mm. Der er staffeli til rådighed.
Morgenmad, frokost, formiddags- og eftermiddagskaffe/te er med i prisen.
Du skal blot medbringe motiver, der umiddelbart tiltaler dig, fra naturen enten fra bøger/blade eller fotos/downloads samt dine pensler, hvis du har, ellers kan du låne.
Vi glæder os til at se dig.
Venlig hilsen
Lone og Merethe